Hvad er cancer?

Cancer er en fællesbetegnelse for forskellige sygdomme, der medfører, at normale celler mister deres evne til at vokse og afgrænse sig selv. Dette indebærer, at cellerne deler sig på en ukontrolleret måde og danner en tumor. Celler fra den oprindelige tumor kan løsne sig og spredes i kroppen og danne såkaldte dattertumorer (metastaser).

Godartet tumor
Tumoren kaldes benign og behøver ikke i sig selv at være farlig. Det afhænger af, hvor store celleforandringen er, og hvor meget cellerne har forandret sig. Hvis de forandrede celler er velafgrænsede og ikke har potentiale til at sprede sig til det omkringliggende væv eller til andre organer, er tumoren godartet.

Ondartet tumor
Hvis tumoren er begyndt at sprede sig fra sin afgrænsning i kroppen via lymfekar og blod og danner nye tumorer, som man kalder dattertumorer (metastaser), er tumoren ondartet, malign. Cellerne vokser ukontrolleret og er i stand til at udvikle egne blodkar, som forsyner tumoren med blod, og cellerne kan ikke dø af sig selv, som de normalt gør efter en tid.

Behandlingsmuligheder:

Operation
Man fjerner tumoren kirurgisk.

Cytostatika
Cellegifte anvendes til at bremse tumorens vækst og hæmme celledelingen, også de raske celler kan blive påvirket, og dette kan give problemer med bivirkninger.

Strålebehandling
Man bestråler med forskellige metoder tumoren direkte, men bivirkningerne er, at også det omgivende raske væv kan blive beskadiget.

Hormonbehandling
Med hormonbehandling kan man påvirke forskellige symptomer fra canceren, og også i mange tilfælde kontrollere denne.

Immunbehandling
Aktivering af kroppens eget immunforsvar.

Målrettede lægemidler
Målrettede lægemidler kan blokere signalvejene i cancercellerne.

Hvad er cancer i blodet?

Blodet indeholder flere forskellige typer af celler, hvor hver enkelt celle har sin egen rolle at udføre. Røde blodlegemer (erythrocytter) transporterer ilt til de forskellige dele af kroppen og organerne; blodplader (trombocytter) er vigtige for blodets koagulation. De hvide blodlegemer (granulocytter og lymfocytter) har ansvaret for kroppens eget forsvarssystem.

Alle blodlegemer – hvide og røde blodlegemer samt blodplader – stammer fra en fælles kilde i knoglemarven, den hæmatopoetiske (bloddannende) stamcelle. Processen for bloddannelse kaldes hæmatopoesen. De første celler, der udvikler sig fra stamceller, kaldes myeloide og lymfatiske stamceller, som senere udvikler sig til de forskellige blodceller og derefter slippes ud i blodkredsløbet.

Blodlegemer kan, præcist som andre celler i kroppen, mutere, hvilket indebærer forandringer i cellernes  genetiske materiale i et stadium af deres udvikling, og dette fører til cancer. Rudolf Virchow opfandt begrebet “leukæmi” om cancer i blodet. Ordet kommer fra græsk og betyder “hvidt blod”, da der ofte findes et betydeligt forhøjet antal hvide blodlegemer i blodet hos patienter med blodcancer.

Sygdommen inddeles i akut og kronisk leukæmi, hvor den kroniske form er hyppigere hos ældre personer, hvorimod den akutte form kan ramme selv meget unge personer. Man skelner også imellem lymfatisk leukæmi og myeloisk leukæmi, afhængigt af hvilken af de forskellige celletyper der er ramt. Man stiller diagnosen via blodprøver og rygmarvsundersøgelse.

Behandlingsmuligheder:

Cytostatika
Cellegifte anvendes til at bremse og fjerne de syge cellers vækst, også de raske celler kan påvirkes, og dette kan give problemer med bivirkninger.

Stamcelletransplantation
Stamcelletransplantation kan anvendes i visse tilfælde, hvilket indebærer, at man tilfører raske stamceller fra en donor, en såkaldt allogen transplantation, eller fra patienten selv, en autolog transplantation. Stamcellerne tages fra patienten, når sygdommen er i en rolig fase.

Målrettede lægemidler
Målrettede lægemidler kan anvendes, der blokerer signalvejene i cancercellerne.


Kilde: Medac Tyskland (www.medac.de)