Psoriasis vulgaris

Psoriasis er en kronisk hudsygdom, der rammer cirka 2-3 % af verdens befolkning, jævnt fordelt på kvinder og mænd. Sygdomsdebuten for psoriasis kan optræde i alle aldre, men rammer hyppigst mennesker i alderen 15-25 år eller over 40.

Psoriasis resulterer sædvanligvis i fortykkelser og røde pletter på huden, der dækkes af døde hudceller. Disse skællende pletter kaldes plaque eller læsioner og kan opstå på alle dele af kroppen. I disse læsioner dannes der nye hudceller hurtigere end normalt. Psoriasis vulgaris kaldes også plaque psoriasis og rammer i op til 85 % af tilfælde patienter med psoriasis. Andre typer af psoriasis opstår i hudfolder eller viser sig som et stort antal pletter eller pusfyldte blærer.

Psoriasis er ikke smitsomt og kan derfor ikke overføres fra en person til en anden. Psoriasis er en autoimmun sygdom og involverer en bestemt type af hvide blodlegemer, der kaldes T-lymfocytter eller T-celler. Disse T-celler har fundamental betydning for beskyttelse imod infektioner og for helingsprocessen, men ved psoriasis bliver disse celler overstimulerede, hvilket resulterer i inflammation og en usædvanlig produktion af nye hudceller. Som regel erstatter hudceller sig selv hver 21-28 dage, men ved plaque psoriasis sker dette i stedet for hver fjerde til syvende dag. Dermed fortykkes huden og begynder at skalle.

Der findes ingen specifik kendt faktor, som forårsager psoriasis, men visse gener formodes at være forbundet med sygdommen. Det har vist sig, at cirka 30 % af patienterne med psoriasis har en slægtning i ”første led” (eksempelvis en forælder), der også har sygdommen. Desuden er sygdomsdebuten forbundet med en række risikofaktorer som f.eks. følelsesmæssigt stress, visse lægemidler (litium mod depression, betablokkere til blodtryksregulering, lægemidler mod malaria, ikke-steroide anti-inflammatoriske lægemidler samt ophør med orale steroider), infektioner, hudskader, stofskifteforstyrrelser som f.eks. diabetes eller hormonelle forandringer (graviditet, pubertet).

Psoriasis diagnosticeres hyppigst ved en grundig undersøgelse af huden, undertiden i kombination med en hudbiopsi for at bekræfte resultaterne. Den forekommer oftest på albuer, knæ, hårbund, den nederste del af ryggen samt på håndflader eller fodsåler. Desuden kan finger- og tånegle undertiden ændre udseende (psoriatisk negledystrofi). Dette kan af din dermatolog blive betragtet som et yderligere bevis. Du vil sandsynligvis blive spurgt, om eventuelle slægtninge har psoriasis. Din dermatolog vil afslutningsvist påbegynde en passende behandling af dig for at minimere hudlæsioner og kløe. Den medicinske behandling kan omfatte cremer og salver, balneoterapi, UV-lys og lægemidler.

Patienter med psoriasis har en øget risiko for at udvikle ledinflammation (psoriasis artritis). Hvis du kender til stivhed, smerte eller hævelse i leddene, skal du straks kontakte din læge.


Kilde: Medac Tyskland (www.metoject.com)