Urinblærecancer

Urotelial cancer kan opstå i hele urinvejsområdet fra nyrebækken til urinrør. Urinblærecancer er den hyppigst forekommende uroteliale tumor.

Incidensen (antal nye tilfælde/år)
Incidensen er cirka 1.934 tilfælde pr år,( Gennemsnit for årene 2009-2013) , og hvert år dør 600 personer som følge af sygdommen urinblærecancer.

Prævalensen
Prævalensen, d.v.s. antallet af personer, der lever med diagnosen urotelial cancer (urinblærecancer og anden urotelial cancer) var i Danmark 17.338 pr. 31. december 2013. I slutningen af 1900-tallet havde vi en stigende incidens, men ifølge de seneste tal fra Kræftens bekæmpelse er både antallet af personer der får stillet diagnosen og antallet personer der dør af blærekræft faldende i Danmark.

Den er 3 gange hyppigere hos mænd end hos kvinder.

Den gennemsnitlige alder ved sygdomsdebut er omkring 70 år, også selv om blærecancer forekommer blandt yngre aldersgrupper¹.

Ved diagnose er 70–75 procent ikke-muskelinvasive cancertyper (stadium Ta, T1 eller Tis) og 25–30 procent muskelinvasive tumorer (stadium T2–T4).

Årsag
Tobaksrygning er den hyppigste risikofaktor for udvikling af urinblærecancer, og derfor er det muligt at forhindre udvikling af blærecancer via tobakspræventive tiltag. Ved rygestop mindskes risikoen for urinblærecancer med mere end 30 procent hos både mænd og kvinder allerede efter et til fire år.

Inden for visse erhvervsgrupper findes en øget risiko for urotelial cancer. Eksponering for aromatiske aminer (f.eks. beta-naphtylamin, 4-aminobifenyl og benzidin) medfører en øget risiko. Disse substanser findes bl.a. i visse farvestoffer og kan forekomme inden for den kemiske industri, samt inden for bearbejdning af gummi, tekstil og læder. På samme måde kan eksponering for forbrændingsgasser medføre en øget risiko.

En arvelig disposition for blærecancer er ikke med sikkerhed dokumenteret.

Hyppigt forekommende symptomer
Blod i urinen er det hyppigste symptom ved cancer i urinvejene, og man bør søge læge for udredning.

Behandling
Når en læge (urolog) har stillet diagnosen, træffes der beslutning om en passende behandling. Behandlingen er i de fleste tilfælde instillationsbehandling med kemoterapi eller immunmodulerende behandling, som gives i henhold til skema. Når du har afsluttet din behandling, vil din læge indkalde dig til regelmæssige kontrolbesøg. Disse omfatter urinundersøgelser og cystoskopier for at se, om alt ser ud, som det skal. Din læge vil tale med dig om, hvor ofte dette skal finde sted. Hvis du selv har spørgsmål, kan du kontakte din sygeplejerske eller læge.


Kilde: www.cancer.dk 

Ny informationsfilm fra Blærecancerforeningen om blærecancer (norsk)

Her finder du filmen